Karoline 4

Om mig

Hej og velkommen! Jeg hedder Karoline. Visuel kommunikation og grafisk design er min passion - hvad er din?

KOMPETENCER

kompetencer segmentering

Markedsføring

segmentering og målrettet kommunikation skræddersyet til målgruppen

kompetencer moodboard 1

Identitet

Afdækning af firmaidentitet og Design af unik visuel identitet der afspejler firmaets dna, mission og vision

kompetencer mobil

Digitalt

design og opsætning af diverse online materialer - digitale annoncer, videoer, social media content, hjemmesider m.m.

kompetencer magasin

Tryksager

design af tryksager, bilfolier, emballager m.m., samt klargøring af filer til tryk

KREATIV I HJERTET

Kreativ helt ind i hjertet

Jeg elsker at udfolde mig ved lærredet, tegneblokken og computeren - her får min kreativitet frit løb

RØDDER OG BASE
Jeg er årgang ’89 og bor i Kolding sammen med min kæreste og vores dejlige datter.
I 2020 blev jeg uddannet mediegrafiker med et resultat der fik mig til at stortude (mere om det længere nede) og kunne endelig gå i gang med at bruge min kreativitet professionelt.

FAGLIGHED OG DRIVE
Jeg brænder for visuel kommunikation og gør mit ypperste for at være knivskarp på både detaljer og den store sammenhæng. Jeg elsker nemlig grafisk formidling og synes det er både sjovt, spændende og udfordrende – og j
eg nyder processen helt fra brainstorm til udførelsen af det færdige produkt.
Rigtig mange har i dag brug for grafisk materiale der kan fungere både trykt og digitalt og det synes jeg er super fedt, for så kan jeg arbejde med hele min palette af grafiske kompetencer.

BAGGRUND OG LIVSERFARING
Jeg har arbejdet forskellige steder i erhvervslivet og også nået at læse til sygeplejerske i et par år inden jeg fandt min rette hylde. På den måde har jeg mødt rigtig mange forskellige mennesker med hvert deres behov. Det har lært mig at møde folk i øjenhøjde og som grafiker bruger jeg den indsigt til at målrette budskaber og opnå en rigtig god kommunikation.

Det var en lille beskrivelse af min passion, men hvad med din? Har du brug for hjælp til visuel formidling? Eller mangler du en mediegrafiker i din virksomhed? Jeg leder efter spændende grafiske udfordringer, så giv mig endelig et kald eller send mig en mail og lad os tage en snak. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Med venlig hilsen

karoline

ANERKENDELSER

Sølvmedalje

Modtaget af Grafisk Uddannelsesudvalg

Dette var resultatet der fik mig til at stortude af glæde. Ved min mediegrafiker svendeprøve i 2019 opnåede jeg med min kampagne #nodrugs eksamensresultatet 12 antaget med sølvmedalje, som er en udmærkelse der gives for den ypperste præstation til en svendeprøve.
Det var en fantastisk følelse at modtage denne anerkendelse, og hele projektet, flowet og kulminationen af det hårde arbejde, vil altid stå knivskarpt i min erindring, som den fedeste oplevelse.

OM SØLVMEDALJEN
“Ud over, at eleven skal aflægge en svendeprøve, der får topkarakteren 12, skal censorerne synes, at det er en usædvanlig flot præstation, der fortjener en medalje. Den vil så være af bronze. Men i helt få særlige tilfælde kan de vurdere, at den er i særklasse, og så får man sølvmedalje, som er det ypperste,” siger Anders Mosumgaard, fmd. for Grafisk Uddannelsesudvalg. “Medalje for en svendeprøve er ikke bare noget, man bare lige får. Det er hårdt arbejde, en fornem kulmination på en gennemført uddannelse med høje krav og faglig specialisering rettet direkte mod arbejdsmarkedet.” (grakom.dk)

IMG 6570 2 scaled e1647261969501
IMG 6363 2 scaled

Hansenberg Medaljen

Modtaget af Hansenberg

I september 2020 havde jeg, som den eneste mediegrafiker, æren af at modtage Hansenberg Medaljen, der gives for excellente faglige kompetencer.
Jeg er super stolt og glad for at være modtager af medaljen og for anerkendelsen af det arbejde jeg elsker og brænder så meget for.

OM HANSENBERG MEDALJEN
“Medaljemodtagerne er de gode forbilleder inden for deres uddannelser og har klaret uddannelsen på flotteste vis, (…) – og så har de præsteret noget helt specielt i forhold til HANSENBERGs værdier.” (hansenberg.dk)

Skal vi samarbejde? Eller har du andet på hjerte? Jeg vil rigtig gerne høre fra dig!

giv et kald
SOCIALE MEDIER